To mål fra Matt Salhany, samt stor skarphed i både overtal og undertal var med til at Aalborg Pirates fik fremtvundet en syvende og afgørende kamp på tirsdag efter en fantastisk holdpræstation i Esbjerg i den sjette semifinale.

Esbjerg Energy – Aalborg Pirates 2-5 (0-1, 1-2, 1-2)
Mål: 07:17 0-1 Matt Salhany (Grioux, Hanson), 24:40 1-1 Jeffrey King (R. Bjerrum, Winquist), 26:41 1-2 Kirill Kabanov (Carstensen), 33:31 1-3 Søren Dietz-Larsen (Bjorkstrand, Hanson), 46:20 1-4 Pierre-Olivier Morin (Spelling) PP1, 48:35 1-5 Matt Salhany (Morin, Giroux), 53:13 2-5 Csanad Erdely (uassisteret)

Udvisninger: Energy 1x2 min, Pirates 3x2min
Tilskuere: 3595

Trods den sikre sejr til Aalborg Pirates, så fik nordjyderne langt fra den perfekte s start på kampen, hvor hjemmeholdet var bedst. De havde relativt nemt ved at komme til chancer foran mål, men George Sørensen holdt vestjyderne fra scoringer i de første fem minutter.

Stille og roligt kunne piraterne arbejde sig ind i kampen, og efter syv minutter kom nordjyderne i front på deres første forsøg i kampen. Matt Salhany, som har været hamrende uheldig i sine afslutninger i slutspillet, blev spillet fri efter en lang pasning fra Tommy Giroux. Salhany gik mod mål, og med en perfekt afslutning hamrede han pucken op i det fjerneste målhjørne til kæmpe forløsning for den amerikanske angriber.

Målet ændret kampen og resten af perioden og i starten af anden periode var det de nordjyske gæster som styrede spillet. Flowet med pucken lignede det som var tilfældet i fredags, og i flere momenter blev Mathias Seldrup testet. Scoringen manglede dog, og lidt imod spil og chancer udlignede gæsterne fem minutter inde i anden periode ved Jeff King.

Udligningen rystede dog ikke Jens Nielsens tropper som forsatte med at spille med en god blanding af fart og fysisk. Det stressede de vestjyske værter, og netop det gav et nyt føringsmål til Pirates godt halvvejs inde i opgøret. Et højt pres fra førstekæde gav en turnover, hvor et blokeret skud pludselig endte hos Kirill Kabanov, der iskoldt lagde pucken op i det nærmeste målhjørne blot to minutter efter udligningen.

Ganske som det har været tilfældet flere gange i serien kom Esbjerg ud med et hårdt tryk umildbart efter en scoring til Pirates. Hjemmeholdet fik en masse store chancer, og især i kampens første powerplay var det utroligt tæt på en udligning i flere omgange. Især inde foran mål, men George Sørensen kom på mirakuløs på tværs og forhindrede en scoring.

Et par vitale redninger, og to minutter efter chancer i vestjydernes powerplay, var det i stedet Søren Dietz-Larsen, der slog til med en scoring til 1-3. Et skud fra Patrick Bjorkstrand gav en retur lige foran Seldrup, og inde foran havde de stærke dansker vundet sin duel. Det gav ham muligheden for at komme først på pucken og skrabe den ind til stor juble for de mange tilrejsende nordjyske fans.

I tredje periode fik de tilstedeværende på udebaneafsnittet endnu mere at juble over, Pierre-Olivier Morin slog til i Pirates eneste powerplay denne søndag. Thomas Spelling kørte pucken ind i zonen og trak hele tre vestjyske spillere over til sig ved højre bande. Morin havde fundet pladsen i midten, og efter en herlig aflevering af Spelling kunne han stensikkert score til 1-4.

To minutter senere blev det også 1-5, da Matt Salhany cementerede sin ankomst i serien med en ny scoring. Efter en kombination fra den absolutte øverste hylde, hvor Tommy Giroux, Pierre-Olivier Morin spillede vestjydernes defensiv helt tynd, stod Salhany helt fri foran Seldrup. Med selvtilliden fra det første mål var Salhany sikkerheden selv i den direkte duel.

Esbjerg fik reducerede i de sidste ti minutter, men ellers var det ikke meget de kom med. Nordjyderne spillede en solid defensiv kamp i resten af perioden, og til sidst kunne de juble over sejren og en udligning af serien sammen med de mange nordjyske fans. Det betyder samtidig at serien afgøres på tirsdag i den altafgørende kamp syv.


Hellere bronze end ingenting Aalborg Pirates forsat i live efter energisk fight